Geolog Jakob Walløe Hansen2018-09-07T12:44:08+00:00

Geolog Jakob Walløe Hansen

Det giver god mening at dyrke vin på sydvendte randmoræner!

“Vi er på de nordlige breddegrader med lav højde, mange solskinstimer, stabil vind og begrænset nedbør. Men hvad er der egentlig i jorden i Odsherred og omegn? spørger Jakob Walløe Hansen retorisk. Han arbejder i UNESCO Geopark Odsherred som geolog og naturvejleder og er derfor den rette til at besvare sit eget spørgsmål.

Randmoræner er isens sidste krampetrækninger

Vi mødes i Vejrhøj Vingårds skrånende vinmarker, der er helt naturlige omgivelser, når man skal tale om vindyrkning og jordbundsforhold.

“De seneste år har jorden vist sig at være særdeles god til at dyrke vin visse steder her i området, hvor istid, afsmeltning, havniveauændringer og landhævning har været med til at sætte sit præg på undergrunden. Det landskab, vi befinder os i, er alt sammen et resultat af, hvad der udspillede sig for cirka 17.000 år siden i området omkring Odsherred, Holbæk og Kalundborg. Dengang lå der et massivt isdække i form af gletsjere. Det var en proces, der genererede de store jordvolde, der kaldes randmoræner. Det var isens sidste krampetrækninger, om man vil – altså isens sidste tilstedeværelse i Danmark,” forklarer geologen.

Den særlige jordbund er god til vindyrkning

Jakob Walløe Hansen fortsætter: “Da isen smelter bort, blotlægges en masse jord, der delvis ikke hører til i landskabet, det er kommet et andet sted fra. Gruset er ødelagt klippemateriale, som er bundet op i isen på dets vej fra Sverige og Norge, og det blandes sammen med ler og sand. Og det genererer udgangspunktet for den jordbund, som er særlig for området – og for områdets vine.

Undergrundens tekstur er vigtig

Han uddyber: “Undersøgelser viser, at dyrkning af vin er dén type planteavl, som måske er allermest afhængig af undergrunden. Og indholdet af mineraler, især kalium, som isen førte med sig for tusinder af år siden, udgør en stor del af de mange morænejorde, som vinplanterne vokser i. Også teksturen i undergrunden er vigtig, for den kontrollerer mængden af vand og vandets bevægelser i undergrunden. Hvis jorden er meget våd eller alt for tør, har vinplanterne ikke gode betingelser for vækst, men derimod kan veldrænet jord betyde, at rødderne kan trænge dybt ned i en porøs jord. Det er både Douro-dalen og kridtforekomsterne i Frankrig og det sydlige England gode eksempler på,” lyder det fra Jakob Walløe Hansen.

Sydvendte randmoræner er gode til vin

“Randmorænerne er så tilpas sydvendte her i området, at det giver god mening at dyrke vin. Højde og antallet af soltimer spiller naturligvis også ind. Vinarealerne er i lav højde, og vi er på de nordlige breddegrader. Der er en tilpas ophobning af varme, kombineret med sen høst og meget begrænset nattefrost. De sydvendte skråninger i lave områder opnår nemmere en høj og maksimeret solvarme, som bliver forstærket, hvis der er store mængder vand i nærheden, der kan reflektere solens stråler. På Sjællands Odde kan skyerne ikke nå at kondensere, som de kan på de bakkede områder i Odsherred, hvor der er mere nedbør,” forklarer han.

Samme druer, forskellige resultater

Jakob Walløe Hansen afslutter, som han startede, nemlig med et spørgsmål: “Vinmagerne i området laver gode vine af høj kvalitet, det kan ingen anfægte. Som geolog synes jeg, at det er meget interessant, at Vejrhøj Vin og Ørnberg Vin bruger samme kældermester og druer, og alligevel opnår forskellige resultater. Skyldes det naturen, geologien og klimaet – eller er det håndværket? Eller kombinationen af det hele?”

Klik her for at læse mere om Geopark Odsherred